Stranden i Rågeleje
Stranden ved Rågeleje løber langs hele kystvejen. Mange sommerhusejerne ejer hyggelige, små badehuse, hvor de kan klæde om og ligge i læ for vinden og måske også lidt i skygge. Der er livreddervagt. Her går både de lokale og sommerhusgæsterne ned til stranden, lægger håndklædet, skifter tøj og tager en skøn dukkert, hvorefter de går tilbage til deres sommerhuse og nyder dagen på de skønne, ugenerte grunde. Her er sandstrand med lidt småsten i vandkanten.
