Stranden i Liseleje
Liseleje
Liseleje Strand er ligesom stranden ved Asserbo en skøn klitbadestrand, hvor man kan ligge i klitgryderne og hygge sig og ind imellem tage en kølig dukkert i Kattegat. Der er Livreddere på stranden og sidste år fik stranden ”det blå flag” igen. Stranden ligger også tæt ved Liseleje By. Det er nemt at gå ind i Liseleje og købe noget at drikke, få lidt at spise eller spise is.
Liseleje/Tollerup
Stranden fra Liseleje bymidte og mod Hald er for det meste privat strand med skrænter, der langsomt bliver højere, på det højeste sted er der ca 130 trin til stranden. Her er flere trapper på strækningen, som kan benyttes. Man må gå langs strandkanten og også gerne lægge håndklædet og tage en dukkert.
Som ved andre strande med skrænter er mange af vores sommerhuse medlem af en grundejerforening, med ret til at benytte strandtrapper og grundene nedenfor disse trapper. Det betyder, at man kan lægge sig og nyde stranden og solen og se børnene lege i vandet. Stranden er en finkornet forstrand med lidt småsten i vandkanten.
